Turen

May 21st, 2009 by frederikke holm jensen

Jeg startede min tur rigtig godt ud med et gedigent hosteanfald (et af dem hvor man er utrolig taet paa at kaste op..) det oejeblik jeg gik ombord paa flyet til london. Jeg havde naturligvis intet vand, saa jeg maatte loebe ned til stewardesserne og hakke mig frem til - water.. med taarer i oejnene.. hvorefter manden i saedet foran mig vender sig om og spoerger meget bekymret om jeg har svineinfluenza.. Nej, det er en lille lungebetaendelse jeg har reddet mig lige inden den store tur!

Da jeg kom til Miami (hvor jeg skulle opholde mig i 24 timer) konstaterede jeg at der ikke var nogle saerlig rare steder at sove i lufthavnen. Jeg var uhyggelig traet, saa jeg besluttede mig for at bo paa motel parkway inn.. eftersom deres shuttlebus ikke “gik” laengere maatte jeg tage en taxa paa motellets regning! skoent, fik mig en god snak med den pakistanske chauffoer om USAs sundhedssystem, han havde aldrig vaeret til laegen i USA, men skulle nu betale 5000$ for sin datters boejle.. nedern! Da jeg kom frem til motellet fandt jeg ud af at shuttlebussen ikke gik fordi det var sent, men fordi den var “i stykker”! saa jeg fik en fin forklaring af hvordan man tog bussen til lufthavnen, fint - det sku nok blive en oplevelse, offentlig transport i USA..

Mit vaerelse var meget fint, laa lige ud til en lettere dyster gade, med den lokale cocktailbars kuloerte lampers lys staaende ind gennem persiennerne. Jeg sov dejligt den nat, kun gjort selskab af myrerne paa badevaerelset!

Naeste dag skulle jeg saa tage udfordringen af offentlig transport i USA op.. jeg kommer hen til busstppestedet.. 20-60 min mellem hver bus, det var godt jeg havde saa god tid den morgen. Foerste buschauffoer - (Kolon mangler paa denne computer) Dame fra caribien – fatter ikke en brik af hvad hun siger, saa jeg stiger af saa snart jeg kan se at der er en anden bus jeg kan tage.. igen 20-60 min ventetid.. Anden buschauffoer - utrolig venlig og flirtende sort mand i fyrrende, alletiders tur!

Hopla hopla hopla, jeg venter 6 timer i lufthavnen med den meget dyre mad og stiger paa flyet til quito! Foerste person der moeder mig i Quito har naturligvis baade maske og handsker paa.. der har vaeret et tilfaelde af fugleinfluenza i ecuador. Efter paskontrol gaar der lidt panik i mig da jeg ikke kan finde min taske, jeg spoerger damen med maske, og hun viser mig hen til min taske, som befinder sig i et aflukket rum.. pyha.. efter at have faaet endnu en fin brochure om fugleinfluenza, gaar jeg ud for at finde den mand fra skolen som skulle hente mig.. men nej, ingen mand med skilt med mit navn.. 500 taxachauffoerer proever at belejre mig indtil manden fra skolen endelig kommer, en halv time for sent, fordi noeglerne til hans bil ikke virker.. Han koerer mig til det dystre kvarter der har vaeret mit opholdssted (det er okay saa laenge man tager en taxa for en dollar)! Der var meget larm tilgengaeld var der alletiders morgenmad, og en ejer som bliver flinkere for hver dag han tjener penge paa dig…

Det var en meget lang historie om min tur herned, jeg skriver snart igen om min dagligdag her i Quito. jeg lover det bliver lidt mere overskueligt at laese!