Regnskoven

June 14th, 2009 by frederikke holm jensen

Jesus Christus, jeg har proevet at skrive dette indlaeg omkring fem gange, sidste gang broed elektriciteten ned da jeg faktisk var faerdig, jeg manglede kun at trykke paa save.. Der er sket saa meget de sidste par uger, og jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde!

Jeg ankom til Jatun Sacha i forrige mandag i fuld solskin paa laddet af en pickup-truck! de koerer jo alt for staerkt herovre, det er virkelig skraemmende.. Der er omkring 15 vulontoere i lejren for tiden, vi bor i smaa to-mands hytter (indtil videre har jeg min for mig selv), og arbejder i de forskellige dele af lejren, der er OG (organic Garden) og en have for besoegende, hvor det meste af arbejdet bestaar af at rive.. det er faktisk det jeg har gjort mest af naar det ikke regner! Naar det regner sidder vi stille og laeser, vi laeser meget…

Sidste fredag blev jeg tilbudt at tage en uge til nueva cabaña, en ny hytte, hvor der ikke er toilet eller internet, jeg takkede gladeligt ja! Foer det var der dog en lille tur der skulle overstaaes, jeg havde, ammen med de drenge jeg skulle tilbringe en uge med i nueva cabañas, planlagt en tur til en shaman for at proeve ayahuasca, et hallucinerende stof fra en plante. Jeg overvejede meget noeje om jeg egentlig ville goere det, jeg kom til konklussionen at hvis jeg nogensinde skulle proeve et hallucigen skulle det vaere i regnskoven med en shaman og ideen om at det udelukkende er en plante er ogsaa meget tiltalende! Det var en vild aften, turen til shamanen, don jaime, tog omkring 50 minutter, han boede lige ved Napo-floden. Det var moerkt da vi ankom, Don Jaime fortalte os om ayahuaska og om hans virke som shaman, og gav os saa en lille kop (en stor tom noed) fuld af det roede stads, jeg var den foerste der drak – foej! efterfulgt af en lille skud rom – foej! Efter omkring en halv time kunne jeg maerke virkningen, det var en underlig fornemmelse! jeg blev meget traet og foelte at jeg skulle saa taet paa jorden som muligt! Efter ca 15 min (har jeg faaet at vide) begyndte min krop at foele konsekvenserne.. opkast.. meget opkast.. men dog ikke saa meget opkast som alex ( drengen med bongotrommerne som jeg ankom med) efter jeg kastede op og han stadig ikke foelte noget, tog han et til shot, det var dumt.. Han lavede ikke andet end at kaste op, saa meget at selv shamanen blev bekymret, daarligt tegn.. Vi tilbragte nok 4 timer i don jaimes have, alex var saa utrolig syg, vi andre var tomme.

Da vi endelig fik stablet alex paa benene, havde vi udsigt til mindst en times gaatur hjem, dette blev en begivenhadsrig tur, Alex lagde sig flere gange ned paa jorden, vi andre havde kvalme. Omkring halvvejs havde alex og en anden fyr, dan, lagt lidt afstand til mig og den sidste fyr, adam, pludselig hoerte vi raab og goeen, og saa en lommelygte blinke forvirret rundt, alex og dan blev angrebet af hunde.. vi anede ikke hvad vi skulle goere, mit foerste instinkt var at loebe mod dem, men jeg indsaa hurtigt at det intet ville nytte! Lidt efter lidt doeede goeen ned, men vi skulle ogsaa forbi hundene, der var ingen vej udenom, og vi vidste ikke helt hvad der var sket med drengene! der var saa uhyggeligt, mit hjerte har aldrig hamret helt saa haardt! men da det kom til stykket gik vi bare forbi og de gjorde intet.. Da vi naaede de andre fortalte alex at hunden havde sprunget op af ham men ikke mere, og de var vandt om da drengene var begynt at loebe! jebus, det var lidt af en aften, og en af de ting jeg aldrig vil goere igen, men bestemt ikke fortryder at jeg gjorde!

Naeste morgen skulle vi saa afsted til oedemarken! paa en tre timers gaatur op og ned af stier, det var jo saa haardt! vi havde inet spist dagen foer og var alle helt tomme! Jeg tror jeg faldt eller snublede fire gange.. Men vi naaede frem til hytten, som ikke laa langt fra floden hvor vi badede og jeg faldt.. igen.. og var lige ved at blive taget af stroemmen! stroemmen er saa ufattelig staerkt!

Her boede vi saa de naeste fem dage sammen med myg, kaempe-edderkopper og tre “skovbeskyttere”, tre ecuadorianere, som kunne tale enten spansk, eller bandeord paa engelsk eller dansk, for fanden, for helvede og for satan blev brugt flittigt! arbejdet dér gik mest ud paa at gaa lange ture i skoven, for at sikre at der ikke blev hugget traeer og skabe nogle gode baand til de fulde indianere (de er ikke altid fulde, men den dag vi kom forbi var de.. utrolig fulde..). Det var lidt af en oplevelse, drengene spillede nok det mest voldsomme fodbold jeg nogensinde har set, og blev vaeldtet rundt i mudder! En af drengene kom til at skyde bolden ud over en skraent, og maatte efterfoelgende ned og hente den, han var dernede i fem minutter, da han kom op var han gennembloedt, og blevet stukket af en gongal-ant (en kaempestor myre, eftersigende skulle dens stik foeles som at blive ramt af et pistolskud! det gjorde det vist ikke helt..) En af de fulde indianere begyndte uden varsel at suge giften ud af ham.. Det var en interessant dag!

Udover det regnede det meget, og jeg blev naturligvis mere eller mindre syg igen, alt mit toej var konstant fugtigt.. saa min fine hoste er tilbage, vi er efterhaanden uadskillelige! (til thomas, svensker og cec: jeg har efterhaanden faaet brug for alt i jeres overlevelses-gave! Meget god gave)

Nu skal vi snart tilbage til lejren, en af voluntoerernes far er blevet gift idag, saa hun har koebt to flasker rom, som vi skal drikke med hende! Imorgen skal jeg arbejde i OG, fra kl 7.30! Naeste gang jeg kommer ind til byen uploader jeg billeder!

Om en uge tager jeg nok tilbage til quito for at vaere frivillig i et boernehjem, og paa hos en familie, jeg haaber meget paa at laere lidt mere spansk dér!

Jeg savner jer alle! Glaeder mig meget til at se to velkendte ansigter om snart to uger!!!