Mit foerste moede med los ladrones i Quito

June 27th, 2009 by frederikke holm jensen

I onsdags snakkede jeg med min amerikanske ven Dustin om alle de historier man hoerer om folk der bliver overfaldet i quito, det er mange.. men indtil da havde jeg faktisk kun moedt én med foerstehaandserfaring. Dustin havde moedt langt flere.. han har dog ogsaa boet i quito i fem uger!

I gaar var vi ude i quito sammen med en masse tyskere, ja, man kommer sgu ikke uden om dem.. efter tyskerne var gaaet hjem, tog dustin og jeg ogsaa hjem (vi bor lige overfor hinanden) Men da vi var kommet hjem, besluttede vi os hurtigt for at tage tilbage for at finde noget mad (daarlig idé) klokken var tre om natten, og praecis kl 3 lukker alting ned i la mariscal.. alting! vi var begge lidt berusede og besluttede os for at indgaa en jagt efter foede.. et eller andet sted maatte have aabent.. Dette foerte os ned til den absolut vaerste gade i la mariscal. gaden var fuld af taxier, vi spurgte en taxa-mand hvor vi kunne finde mad, og han pegede tre gader nede, vi gik glade og fro afsted. nogle prostituerede floejtede efter os og pludselig stod to smaa ecuadorianske maend foran os med en telefon i haanden, som de ville have vi skulle roere, vi proevede at undvige, men den ene kastede et sjal over mig og proevede at lede mine lommer igennem. Jeg har aldrig noget paa mig, undtagen nogle smaapenge og min telefon i min pengekat, stoppet ned mine bukser, saa der var ikke noget for dem at komme efter. Dustin troede i starten, at jeg var blevet stukket ned, fordi jeg skreg og bukkede mig ned (i virkeligheden proevede jeg at slippe vaek), saa han ville loebe efter hjaelp. Da han opdagede at jeg ikke var kommet til skade loeb han tilbage og fik den ene af de to vaek, og efterhaanden gav den anden ogsaa op.. Vi var saa ufatteligt rystede begge to, jagten paa mad blev rimelig hurtigt droppet, og vi tog hjem og snakkede i stedet! Jeg er bare saa uhyggeligt glad for at der ikke skete noget alvorligt, og at jeg har haft mit eget foerstehaandsmoede med det, fordi det goer det saa meget mere virkeligt!

I dag fortalte Dustins hostfamilie ham at grunden til at de ville have os til at roere telefonen, hoejst sandsynligt var et trik, hvor de bruger et bedoevende stof, saa man mister al kontrol og er helt i deres herredoemme. Heldigvis roerte vi den ikke! Der findes mange af den slags trik, det er nok det mest ubehagelige af det hele!

Quito er sgu et farligt sted, det er en smuk by, men fuck hvor skal man passe paa! Men jeg har det godt og saetter saa utrolig stor pris paa dustin! som rejser i morgen…