Kokosdrinks, strand og strandet i lokal fiskerby..

July 13th, 2009 by frederikke holm jensen

Saa naaede vi endelig ud af Quito – lige inden Maria naaede at blive forkoelet! Jakob undveg desvaerre ikke den skaebnesvangre forkoelelse som naesten tager alle der vover sig ned i dalen (Quito er placeret i en dal) og hager sig fast! Jeg er meget traet af stadig at vaere stoppet fuldstaendig ti i naesen..

Foerste stop paa ruten var mindo! Et hyggeligt lille sted i skyskoven (the cloudforest – lidt det samme som regnskov, istedet for regn i en time er det bare overskyet en time). Det var et dejligt sted, med masser af myg, mine ben blev igen daekket af smaa roede pletter! Vi fik lokket Maria med ud paa alt det farlige, tubing (Syv mennesker i kaempebaderinge der er holdt sammen af reb driver ned ad en flod med meget stroem og store sten) og canopying (hvor man slynger sig afsted i en line spaendt ud mellem to traeer). Der saa vi ogsaa flotte orkideer og flotte sommerfugle (dem kunne maria tilgengaeld ikke klare, i hvert fald ikke paa sig!)

Vi blev i mindo i to dage, torsdag eftermiddag tog vi videre mod atacames, det tog mod forventning ikke saa lang tid (havde regnet med at kunne tage natbus) og vi endte med at ankomme sent torsdag aften uden hostel (min telefon virker stadig kun i Quto). En mand med en lille vogn fastspandt paa en lille motorcykel fik transporteret os og tre store rygsaekke ned til et lille hostel taet ved vandet, hvor de gladeligt fik os indlogeret i et mikroskopisk vaerelse til overpris.. Atacames var et turisthelvede, mest ecuadorianske turister, der flokkedes omkring de smaa strandbare med flotte drinks i kokosnoedder.. vi flygtede til den naerliggende by Sua for at finde lidt fredeligere sandstrand! Stranden og vandet var fantastisk, ingen sten og vandet var dejligt varmt! Vi blev kun lidt forbraendte..

Da vi skulle videre naeste dag kom vi igen lidt sent afsted, og fandt efter megen research ud af at man skulle skifte to steder.. vi havde et lille stop i Chamanga, det tog kun halvanden time at komme til chamanga sagde den meget stenede kontroloer.. ja, hvis det ikke havde vaeret for det stop vi tog paa en time i en lille bitte by, for at vente paa andre passagerer, havde det maaske taget mindre end 3 timer! Da vi endelig ankom til Chamanga var kl ni og de andre busser gik ikke laengere. Saa vi skulle finde et sted at sove, der var aabenbart to steder dette kunne foregaa, alle indbyggerne blev ved med at sige a fuera til mig (det betyder udenfor.. jeg forstod ikke helt hvad de mente med udenfor, og havde ikke helt lyst til at finde ud af det) vi gik ned af hovedgaden og fik at vide at det foerste hostel var fuldt.. Vi skulle a fuera.. En ung fyr viste os vejen. Vi var vist alle lidt nervoese paa dette tidspunkt! A fuera viste sig at vaere en gangbro ud til nogle huse paa vandet, her havde de vaerelser til os, meget smaa vaerelser, til tre dollars. Vi fik en cola, et grin og et glimt af en lille rotte der spurtede rundt under os.. Ingen af os sov saerlig godt den nat, Jakb’s doer kunne ikke lukkes ordenligt, saa han havde konstant besoeg! Disse mennesker sov nemmelig ikke om natten, de loeb rundt og skreg etagen over os og udenfor doeren! jeg vaagnede kl 4:30 kiggede paa uret og konstaterede at det stadig ikke var tid til at gaa i seng i den lille fiskerby! Vi tog afsted tidligt naeste morgen efter Maria havde ligget en time og ventet paa at vaekkeuret skulle ringe (det er vist aldrig sket foer..) Vi tog den foerste bus videre og var glade da vi endelig saa canoa!

Her er vi saa endnu, vi bor taet ned til vandet i et fint hostel, Kirsty (den norske pige jeg moedte i Quio) er her ogsaa. Hun arbejder som regel som frivillig paa en naeerliggende farm der hedder Rio Muchacho ( der skal vi alle hen imorgen)! Ja! slut for nu! (ingen billeder desvaerre, det gider computeren ikke!)

Sku hilse fra Maria og sige hej mor!